Skiferie Frankrig
Find Danmarks billigste skiferie, med prisgaranti og liftkort inkluderet. Vælg en destination til højre, for at komme til priser og booking.
En Kør selv Skiferie til Frankrig, vil altid være en helt speciel oplevelse. De franske skiområder tæller som de absolutte største, højeste, smukkeste og mest vidtstrakte i verden. Værd at nævne er skiområdet Les Trois Vallées med over 600 km. pister og over 200 liftanlæg og tusindvis af snekanoner, der sikrer optimal snesikkerhed. De tre dale fra Courchevel, Méribel og Val Thorens/Les Menuires er fuldstændig forbundet med hinanden. Med sine godt 2300 m.o.h er Val Thorens det højest beliggende skiområde i Europa.
Af andre skiområder, som er forbundet og udgør ét kæmpe område, kan nævnes, Tignes og Val d’Isère (350 km pister, 97 lifte). La Plagne og Les Arcs (420 km pister, 169 lifte).Derudover kan nævnes, det største og højest beliggende gletscherskiområde Tignes (2100-3350 m) og efter fransk målestok, hyggelige Les 2 Alpes (1300-3560 m).
I Frankrig ligger også det berømte Mont Blanc, som med sine 4792 m. er det højeste bjerg i Alperne. Ved foden af mægtige Mont Blanc, ligger det verdensberømte vintersportssted Chamonix, der var vært for de første Olympiske Vinterlege 1924. Herfra kan man tage den næsthøjeste lift i Europa, op til bjerget, Aiguille du Midi(3842 m). Dette er udgangspunkt for en af de absolut længste og mest spektakulære dybsnes nedfarter i verden, og som løber over en 20 km lang gletschernedfart gennem smukke Vallée Blanche til fantastiske Chamonix. Lad jeres Kør selv Skiferie gå til Frankrig og få en uforglemmelig oplevelse for livet! |